Extinction days
Sprog
WWF
Tilføj til kalender
Tilbage

Bjergkylling

Arter
Bjergkylling (Leptodactylus fallax)
Uddør
2034
Antal individer tilbage
Ca. 130
Levested
Dominica, Caribien
Trusler
Svampesygdommen cytridiomykose, der angriber padder
Bjergkylling

”De seneste årtier er bestanden af bjergkyllinger i den vilde natur styrtdykket fra omkring 100.000 til cirka 130 voksne individer. Frøen, der kan veje helt op til et kilo, er med al sandsynlighed forsvundet fra den vilde natur på øen Montserrat, så den nu kun er at finde på øen Dominica i Caribien. Det skyldes svampesygdommen cytridiomykose, der rammer padder. Da sygdommen i 2002 kom Dominica og syv år senere til Montserrat, faldt bestanden med henholdsvis 85 og 80 procent på bare 18 måneder, hvilket er et af de mest markante kollaps blandt alle jordens hvirveldyr. Da orkanen Maria i 2017 ramte Dominica, led bestanden endnu et knæk. Idet amfibie-chytridsvampen fortsat er at finde på både Montserrat og Dominica, risikerer vi at miste arten i 2034, hvis vi stopper bevaringsarbejdet.”

”De resterende individer lever i områder, der desværre ikke er beskyttet mod menneskelige aktiviteter som for eksempel byggeri, landbrug og forurening. Og så længe amfibie-chytridsvampen er til stede, kan vi ikke genudsætte frøer, da de ikke kan modstå smitten. Indtil vi via forskning knækker koden til at skabe en levedygtig vild bestand, er vi nødt til at værne om vores bestande i fangenskab og de semi-vilde bjergkyllinger på Montserrat. Det er vigtigt, at vi intensiverer arbejdet med at beskytte naturlige levesteder og holder skarpt øje med de invasive arter, der har gjort stor skade på naboøerne. Ny forskning tyder dog på, at nogle frøer på Dominica nu har udviklet gener, der gør dem resistente over for cytridiomykose, og det skaber håb.”

Jeff Dawson, Leder for Field Programmes, Durrell Wildlife Conservation Trust