”Vi kender ikke mange detaljer omkring bestanden af natpapegøjen. Siden den blev genopdaget for ti år siden i 2013, er der gjort meget for at forstå artens levevis, og hvordan man kan finde flere af den. Dog menes det, at der findes hundredvis af fuglearten."
"Nogle mener, at fordi natpapegøjen har overlevet i mere end et århundrede, uden at vi har vidst noget om den, så vil den også fortsætte med at overleve, hvis den får lov at være i fred. Det er jeg ikke enig i. Vi ved, at natpapegøjens primære trusler - invasive rovdyr og naturbrande - fortsat påvirker arten på alle dens levesteder. Det er svært at fastsætte en dato for, hvornår arten kan uddø, men det er muligt, at arten kan overleve i adskillige årtier endnu, og mit estimat for, hvornår arten uddør, er derfor år 2060."
"Artens største udfordring er, at den findes over et stort område og i afsidesliggende landskaber. Mens det er vanskeligt, men muligt, at styrke kontrollen med naturbrande, er truslen fra katte er en anden sag. Det er allerede svært at styre kattene på natpapegøjens afgrænsede levesteder, og retter vi fokus mod dets samlede leveområder i hele landskaber og i fjerntliggende områder, er det helt umuligt over så stort et område med de nuværende metoder. For at undgå, at natpapegøjen uddør i 2060, er det nødvendigt at udvikle nye metoder til at håndtere og mildne truslerne fra især katte, på et større landskabsområde.”
Dr. Nick Leseberg, Bush Heritage Australia, Forsknings- og Redningsgruppen for Truede Arter, Skolen for Jord- og Miljøvidenskaber, University of Queensland.